Foto: Henrik Petit

Aftalelicens

Som billedskaber kan du få penge, når dine værker bruges f.eks. i undervisning, i TV, i bogudgivelser eller på kulturinstitutioners hjemmesider og digitale kunstdatabaser.

Hvordan fungerer det?
VISDA er godkendt af Kulturministeriet til at udstede tilladelser på vegne af alle billedskabere, i sammenhænge hvor det er umuligt eller uhensigtsmæssigt at håndtere ophavsrettighederne værk for værk. Det er f.eks. hvis der bruges et stort antal værker. Vi modtager et vederlag, som fordeles til billedskabere baseret på konkrete indberetninger eller statistiske beregninger af, hvilke værker der er blevet brugt.

De fleste penge udbetales direkte til billedskaberne med det samme. I nogle tilfælde skal vi dog først finde frem til kunstneren og indhente udbetalingsoplysninger.

Det koster ikke noget at være tilmeldt. Ordningen finansieres ved, at vi trækker mellem 12 og 20 % i administrationsbidrag.

Måske har vi penge stående til dig
Da ordningen gælder alle billedskabere, optjener du penge hos os, hvis vi registrerer, at dine værker er blevet brugt. Dette gælder også før du har tilmeldt dig.

Ved at tilmelde dig hos VISDA, får du automatisk udbetalt penge fra os, når dine værker bruges under aftalelicensordningen. Det gælder både vederlag, som vi måtte have modtaget allerede og de vederlag, vi måtte modtage i fremtiden.

Hvis du ikke selv tilmelder dig, vil vi forsøge at kontakte dig, hvis du har penge til gode.

Registrering
For at kunne udbetale vederlag skal vi have dine kontaktoplysninger og dit CPR-nummer. Vi udbetaler via NemKonto. Er du arving, skal vi have dokumentation for arveforholdet.

Tilmelding for kunstnere

Tilmelding for arvinger

Vi udbetaler vederlag to gange om året (juni og december). Næste udbetaling finder sted i  måned.