Information om billedkunstneres arveforhold

Hvem arver ophavsretten til tegninger, fotografier, malerier mv. når ophavsmanden dør?
Ophavsretten til kunstneriske værker gælder i indtil 70 år efter ophavsmandens død.

Dem, som arver ophavsretten efter en billedkunstner (fotograf, illustrator, maler, billedhugger, kunsthåndværker mv.), kan råde over ophavsretten til ophavsmandens værker (malerier, tegninger, illustrationer, fotografier osv.) på samme måde som ophavsmanden selv.

Ophavsmanden kan i sit testamente bestemme, hvordan arvingerne skal råde over ophavsretten til værkerne.

Ophavsmanden kan også bestemme, at en bestemt person eller organisation skal udøve retten over værkerne, dvs. indgå aftaler om udnyttelse, påtale krænkelser mv. og opkræve vederlag for brugen på arvingernes vegne. En bestemt person kan f.eks. være en af arvingerne, en ven af familien eller en advokat. En organisation kan f.eks. være VISDA.

1. Når ophavsmanden ikke har skrevet testamente
Hvis ophavsmanden ikke har skrevet testamente tilfalder ophavsretten til fotografier, tegninger, malerier mv. ophavsmandens arvinger efter arvelovens almindelige regler. Disse regler er i hovedtræk således:

Hvor ophavsmanden efterlader sig ægtefælle og børn
Ægtefællen har fortrinsret og dermed ret til at vælge at arve ophavsretten som en del af sin bos- og arvelod til vurderingsbeløbet. Dette gælder både hvor ægtefællerne har fælleseje og særeje. Når ægtefællen har arvet ophavsretten, modtager ægtefællen indtægterne fra udnyttelsen af ophavsretten.

Ægtefællen kan også bestemme, at ophavsretten skal arves som sameje mellem ægtefællen og børnene. Når ægtefællen og børnene har arvet ophavsretten i sameje, modtager de hver især en andel af indtægterne fra udnyttelsen af ophavsretten. Andelen behøver ikke at være den samme for alle arvingerne. Ægtefællen bestemmer størrelsen af andelene.

Hvor ophavsmanden kun efterlader sig børn
Hvis ophavsmanden ikke efterlader sig ægtefælle, men kun børn (livsarvinger), arver de som regel ophavsretten i fællesskab (sameje). Dog kan hver af arvingerne forlange at arve ophavsretten, hvor der ikke kan blive enighed om at arve den i fællesskab. Hvis denne situation opstår, vil der som udgangspunkt blive trukket lod mellem arvingerne, medmindre en af arvingerne kan bevise, at ophavsretten har en særlig erindringsværdi for vedkommende

2. Når ophavsmanden har skrevet testamente 
Når ophavsmanden har skrevet testamente viger ægtefællens fortrinsret til fordel for de personer eller juridiske enheder (organisationer, fonde, virksomheder osv.), som ophavsmanden i sit testamente har indsat til at arve ophavsretten.

Ophavsmanden kan i sit testamente bestemme, at ægtefælle og/eller livsarvinger skal arve i et andet fordelingsforhold end arvelovens grundlæggende fordelingsregler foreskriver, bortset fra den del af arven, som er tvangsarv.

Tvangsarv
Ophavsmandens ret til at råde frit over ophavsretten ved testamente er begrænset af arvelovens tvangsarveregler. Efter de gældende tvangsarveregler har ophavsmandens ægtefælle og børn ret til som minimum at udtage 1/4 af ophavsmandens formue som tvangsarv.

Ægtefællen har ud over den almindelige tvangsarv på 1/4 altid ret til at udtage 720.000 kr. (pr. 2015 – beløbsgrænsen reguleres årligt) af ophavsmandens formue medregnet den længstlevendes eventuelle fuldstændige særeje, eventuelle udbetalte forsikringsbeløb samt længstlevendes halvdel af fællesboet (boslod). Børnenes arvelod er begrænset til maksimalt at udgøre 1.190.000 kr. (pr. 2015 – beløbsgrænsen reguleres årligt).

3. Følgeretsvederlag
Billedkunstnere får penge fra auktionshuse, kunsthandlere, gallerier mv., når deres værker bliver videresolgt erhvervsmæssigt. Dette kaldes ”følgeret”. Ordningen omfatter disse værksarter: malerier, collager, tegninger, graveringer, tryk, litografier, skulpturer, vægtæpper, keramisk kunst, glaskunst og fotografiske værker. Værkerne skal være udført i enten ét eksemplar eller i et begrænset antal af kunstneren selv eller med kunstnerens samtykke.

Det er VISDA, som opkræver pengene og udbetaler dem til kunstnerne. Kulturministeriet har godkendt VISDA til at varetage denne opgave.
Følgeretten er personlig. Ophavsmanden kan ikke overdrage sin ret til andre. Efter ophavsmandens død er det ophavsmandens ægtefælle og livsarvinger, som arver følgeretten. Ophavsmanden kan ikke i sit testamente bestemme, at andre end ægtefælle og livsarvinger skal arve følgeretten.

I modsætning til de almindelige arveregler tilfalder retten således ikke andre arvinger, som f.eks. forældre, søskende og søskendebørn.

Hvis ophavsmanden hverken efterlader sig ægtefælle eller livsarvinger, tilfalder pengene ifølge ophavsretsloven VISDA til brug for almene, ophavsretlige formål.

4. Biblioteksafgift 
Hvis ophavsmanden i 2002 eller tidligere har været berettiget til biblioteksafgift (bibliotekspenge) indtræder den efterlevende ægtefælle i ophavsmandens ret til at modtage afgiften. Den efterlevende ægtefælle og børn under 18 år bevarer retten til afgiften, også selvom vedkommende indgår nyt ægteskab. Den, som er berettiget til at modtage biblioteksafgift som efterlevende, kan normalt få 50 % af den biblioteksafgift, den afdøde kunne opnå.

Hvis ophavsmanden først er blevet tilmeldt biblioteksafgiften efter 2002, er der, som ovenfor nævnt, ikke biblioteksafgift til efterladte.

Ophavsmanden kan ikke i sit testamente bestemme, at andre end ægtefælle og mindreårige børn skal arve biblioteksafgiften.

Biblioteksafgift er ikke omfattet af ophavsretsloven. Det er ikke en ophavsret, men en kulturstøtteordning. Biblioteksafgiften fordeles og udbetales af Styrelsen for Bibliotek og Medier.

5. Ophavsmandens rettigheder ved ægteskabets ophør 
Ophavsretten er ophavsmandens personlige rettighed, som ophavsmanden ved bodeling i en skilsmissesituation kan udtage forlods, uden at ægtefællen skal modtage nogen andel af værdien af ophavsretten.

Det betyder også, at ophavsmanden i tilfælde af ægtefællens død, kan udtage sin ophavsret af boet forlods, uden at værdien af ophavsretten indgår i dødsboskiftet. Alle øvrige aktiver skal derimod medtages ved opgørelsen af fællesboet.

6. Værdiansættelse ved ophavsmandens død 
Ophavsretten skal under skiftet almindeligvis værdiansættes til dens handelsværdi – dvs. hvad ophavsretten kan antages at indbringe, hvis den udbydes til salg til en uafhængig tredjemand.

Ophavsretten skal under dødsboskiftet almindeligvis værdiansættes dels af hensyn til fordelingen af aktiverne imellem arvingerne, dels af hensyn til arveafgiften.

Enhver af boets arvinger kan kræve, at ophavsretten bliver værdiansat efter vurdering af en sagkyndig.

Hvis arvingerne i øvrigt er enige om, hvem der skal arve ophavsretten og til hvilken værdi, kan ophavsretten i forhold til SKAT værdiansættes efter reglerne i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning (Værdiansættelsescirkulæret).

Efter § 29 i cirkulæret skal værdien af ophavsretten medtages med en skønnet værdi på baggrund af eventuelle beregninger over fremtidige indtægter. Disse beregninger foretages på grundlag af indtægter, som ophavsmanden tidligere har modtaget. I praksis accepterer SKAT, at rettigheden fastsættes til 2/3 af det samlede afkast i de sidste 3 år før dødsfaldet.

7. Afgift til boet af ophavsrettigheder
På baggrund af værdiansættelsen skal ophavsmandens arvinger betale 15 % i boafgift af værdien af ophavsretten. Ud over ophavsmandens børn skal følgende af ophavsmandens arvinger betale 15 % i afgift:

  • børnebørn, stedbørn og deres børn
  • forældre
  • svigerbørn
  • samlevende med fælles bopæl i 2 år før dødsfaldet
  • ophavsmandens fraseparerede eller fraskilte ægtefælle
  • plejebørn, der har boet hos ophavsmanden i 5 år

Ophavsmandens ægtefælle skal ikke betale afgift.

Øvrige personer og organisationer skal udover den almindelige boafgift på 15 % betale 25 % i tillægsafgift af værdien af ophavsretten, så den samlede boafgift bliver 36,25 %.

8. Kreditorforfølgning
Offentliggjorte kunstværker kan gøres til genstand for almindelig kreditorforfølgning.

Det fremgår af ophavsretsloven, at værker, der ikke er offentliggjort, ikke kan gøres til genstand for kreditorforfølgning.

Reglen har formentlig den konsekvens, at rettigheder til ikke-offentliggjorte værker heller ikke indgår i et insolvent dødsbo. I en sådan situation vil ophavsretten tilfalde ægtefællen/livsarvingerne “uden om” boet, hvilket betyder, at arvingerne frit kan udnytte retten, medmindre ophavsmanden i et testamente har indskrænket arvingernes ret til at råde over ophavsretten.

Praktisk information
Hvor og hvordan arvinger modtager penge fra aftaler om udnyttelse af ophavsretten

VISDA
VISDA administrerer følgeretsordningen og indgår licensaftaler om brug af billeder i undervisningen, i tv, på museer, i bogudgivelser mm.

Hvis du som arving er tilmeldt VISDA får du automatisk penge fra følgeretsordningen og for de aftalelicensordninger, Copydan Billeder administrerer (undervisningsaftaler, tv-udsendelse, museumsaftaler, bogudgivelser mv.)

Hvis du ikke er tilmeldt, skal du for at modtage vederlag fra ordningerne give meddelelse til VISDA om, hvem der er berettiget til at modtage penge fra den afdøde billedkunstner og hvilken fordelingsnøgle, der skal anvendes mellem arvingerne. Se også www.visda.dk

Copydan Tekst & Node
For at få udbetalt penge fra de aftalelicensordninger, Copydan Tekst & Node administrerer (fotokopiering i undervisning og erhvervsvirksomheder mv.), skal arvingerne give meddelelse til Copydan Tekst & Node om, hvem der er berettiget til at modtage penge fra den afdøde billedkunstner og hvilken fordelingsnøgle, der skal anvendes mellem arvingerne. Se også www.tekstognode.dk

Biblioteksafgift
Efterlevende ægtefælle skal tilmelde sig Styrelsen for Bibliotek og Medier for at få udbetalt bibliotekspenge. Den afdøde modtager af biblioteksafgift for bøger skal være tilmeldt Biblioteksafgift senest i 2002, for at de efterlevende kan blive berettiget til biblioteksafgift. Sehttp://www.kulturstyrelsen.dk/tilskudsordninger/biblioteksafgift/