Højskoler

Når man som lærer eller elev bruger billeder fra nettet, behøver man ikke bekymre sig om ophavsretten. Rettighederne er clearet via skolens aftale med VISDA.

Aftalen kalder vi en undervisningsaftale. Med undervisningsaftalen kan lærere og elever lovligt hente billeder fra internettet, f.eks. via Googles billedsøgning, og bruge dem i spændende undervisningsforløb, bl.a. på skolens digitale tavler. Inden for aftalens rammer må man bruge alle former for digitale billeder, lige fra fotografier, tegninger og illustrationer til malerier, skulpturer og kunsthåndværk.

Læs en oversigt over aftalen her.

Priser
For 25,81 kr. pr. årselev får højskolen adgang til at bruge digitale billeder i et helt år.

Priserne pristalsreguleres årligt.

Undervisningsaftalen supplerer aftalen med Copydan Tekst & Node
Højskolerne har også en aftale med Copydan Tekst & Node om kopiering af bøger, aviser, blade, noder osv. Men aftalen med Copydan Tekst & Node omfatter ikke kopiering af billeder, når billederne bliver isoleret fra den oprindelige tekstsammenhæng, og giver heller ikke lov til at downloade billederne fra internettet. Undervisningsaftalen med VISDA gør det lovligt for lærere og elever at isolere billeder fra den oprindelige tekst i både bøger og fra websider og bruge billederne i nye sammenhænge, f.eks. i lærerens eget undervisningsmateriale på PowerPoint.

Hvem får pengene?
Vi fordeler pengene til fotografer, tegnere, illustratorer, grafikere, malere, kunsthåndværkere og andre billedskabere.