Udbetaling

Som kunstner/billedskaber kan du modtage VISDA-vederlag fra tre områder: Aftalelicens, billedlicens og følgeret.

Udbetalingerne udregnes via indberetning fra brugere, stikprøveundersøgelser eller statistiske opgørelser.

Hvis det optjente vederlag ikke overstiger 300 kr. over en 3-årig periode, udbetales beløbet ikke, men overføres til puljen for VISDA’s kulturelle midler.

Udbetaling til NemKonto
Vi udbetaler direkte til din NemKonto. Det betyder, at du modtager penge, også selvom du skifter bank. Din bank kan oplyse dig om, hvilken konto du bruger som din NemKonto.

Udbetalingsspecifikation
Når du modtager penge fra VISDA, sender vi dig samtidig en specifikation, som viser, hvordan vi har beregnet dit vederlag. Specifikationen ligger i din digitale postkasse hos e-Boks. Du kan logge på din e-Boks på www.e-boks.dk ved hjælp af dit NemID. På e-Boks kan du også få vejledning til, hvordan du opretter og bruger din digitale postkasse.

Seneste udbetaling
Læs om seneste udbetaling her.

Hvornår er næste udbetaling
Vi udbetaler vederlag hvert år i juni måned.