Mie Buhl, professor i Kommunikation, IT og LæringsDesign ved Aalborg Universitet

Hvilken betydning har visualiteten i læringsøjemed?
Visuel læring er en del af al undervisning. Billeder og visualiseringer har forskellige funktioner; de kan understøtte og konkretisere et læringsindhold, de kan udvide betydninger ved at åbne for nye fortolkninger, og de kan fremme et læringsindhold ved fx at modsige en tekst og skabe paradokser, der får os til at tænke.

Hvordan spiller visualitet, kunst og læring sammen, og hvordan skaber det værdi?
Visuel læring skaber værdi gennem udvikling af nye praksisformer for faglig læring (uddannelsesperspektivet) og nye tænkemåder om verden omkring os (dannelsesperspektivet). Visuel læring spiller sammen med de forskellige fagkulturer i undervisningen, og formålet med brugen af billeder veksler fra fag til fag og på tværs af fag. Fælles er dog hensigten om at understøtte viden, udsagn, begreber og processer og derved skabe større indsigt og en bedre, mere nuanceret forståelse.

Hvilke kompetencer kan billedkunsten udvikle hos børn, og hvordan kan de bruge disse kompetencer?
At kunne arbejde med kunstneriske tilgange kræver kontinuerlig træning og progression. Billed- og visualiseringskompetence opnås ved, at man trænes i at udvælge, skelne og fremstille former, farver, elementer, der bliver til tegn, tegnkombinationer og betydninger. I en nutidig visuel kultur skifter billeder og tegn betydninger, når de skifter sammenhæng, og nye kompetencer opstår, når man bliver udfordret på at finde andre løsninger på de kombinationer, man først kom frem til.

Man skal trænes i at afkode på måder, der kan formulere den betydning, man sigter efter for at løse en given opgave. Man skal trænes i at afprøve visualiseringer og billeder i forskellige sammenhænge og i at se, hvordan betydningsmuligheder kan skifte. Man skal trænes i at reflektere over erfaringer i relation til andre og andres billeder inden for et bredt billedspektrum. Dette giver tilsammen en værktøjskasse af kvalifikationer og billed- og visualiseringskompetencer, som kan bruges til at realisere og konkretisere kreativ tænkning og idéer over for andre.

Hvorfor er billedkunsten et vigtigt element i undervisningen?
Hvis man tager udgangspunkt i visuel uddannelse som en grundkompetence, er den langt mere omfattende end det efterhånden lille fag, vi kender fra skoler, gymnasier og læreruddannelser i dag. I dette perspektiv er billedkunst en del af en faglighed, der mere gennemgribende indgår i og på tværs af fag. Billeder og visualiseringer indgår i alle fagområder, i alle institutioners indretning og i alle menneskers måde at kommunikere og være sammen på. Når vi mødes, tilegner os indtryk og agerer i sociale praktikker med andre, er synet en stærk og kulturelt betinget aktør.

En aktiv og bevidst tilgang til billeder er nøglen til at deltage i kultur, som er de sociale fællesskaber og vaner, man er en del af og bidrager til at videreudvikle. Det gælder de mange situationer, hvori man indgår i sit hverdagsliv; i skolen, klubben, foreningen, på Facebook, Snapchat og Instagram (mikroperspektiv), og det gælder, når man som borger i samfundet tager stilling til fx muhammedtegninger, klimaforandringer, mobning på nettet eller kommunens lokalplan for nybyggeri og cykelstier (makroperspektiv).

At være billed- og visualiseringskompetent vil sige at have et åbent blik for visuelle forskelligheder og et nuanceret syn på visuelle selvfølgeligheder. Den kompetence har man brug for som fremtidig fagperson og kollega og som medborger og deltager i lokalområdet såvel som på den globale scene. Derfor er visuel uddannelse en nødvendig del af fremtidens folkeskole, gymnasium og læreruddannelse.