Kunstner: Tea Bendix. Fotograf: Jakob Boserup
Kunstner: Tea Bendix. Fotograf: Jakob Boserup

Droit moral – hvad er det?

Droit moral er et begreb i ophavsretten, som handler om at respektere og beskytte kunstnerens personligt ideelle rettigheder. Det vil sige den personlige interesse, som kunstneren har i sine værker og i sin egenskab af kunstner til værkerne.

De personligt ideelle rettigheder – droit moral – har til formål at beskytte kunstnerens omdømme og sikre, at kunstneren og dennes kunstværker bliver behandlet og håndteret med respekt, og at kunstnerens navn bliver nævnt, når et værk udstilles eller gengives i analoge og digitale medier.

Mens de andre enerettigheder i ophavsretsloven sikrer kunstnerens økonomiske interesser, når andre udnytter hans eller hendes værker i forskellige sammenhæng, har bestemmelserne om droit moral ikke primært en økonomisk betydning for kunstneren.

Den danske droit moral-bestemmelse omfatter følgende tre hovedelementer:
1. Kunstnerens navn skal angives, når et værk udstilles eller gengives (det kaldes også populært for kreditering)
2. Et kunstværk må ikke ændres på en måde, der er krænkende for kunstneren
3. Et kunstværk må ikke bruges i en sammenhæng, der er krænkende for kunstneren

Det er kunstneren, som har retten til at påtale en droit moral-krænkelse. Kunstneren bestemmer også selv, om han eller hun ønsker at påtale krænkelsen, og om kunstneren i det hele taget selv synes, at der er sket en krænkelse.

En udenforstående person kan godt blive krænket over en ”stødelig” brug af et kunstværk og ønske, at den fortsatte brug bliver standset. Eller at den krænkende person bliver straffet for sin krænkelse. Men der er ikke andre end kunstneren selv – eller kunstnerens arvinger – som har retten til at påtale en droit moral-krænkelse.

Hvis en kunstner ønsker at påtale en droit moral-krænkelse, er det dog ikke i alle tilfælde, at en kunstner får medhold i, at der faktisk er sket en krænkelse. Selvom man som kunstner er vred over, at et kunstværk er blevet beskåret på en måde, man ikke bryder sig om, da det blev gengivet, eller vred over den sammenhæng et kunstværk optræder i, vil det blive afgjort på et konkret og objektivt grundlag, om der er sket en droit moral-krænkelse.

Grundlaget for, om en brug af et kunstværk krænker kunstnerens droit moral, har ændret sig meget med tiden og vil stadig være i konstant forandring. Hvad der i det sidste eller de forrige århundreder blev anset for en krænkelse, bliver ikke nødvendigvis vurderet at være en krænkelse i dag. Man vil altid se på, hvordan kutymer og sædvaner har udviklet sig, og hvad der er almindeligt accepteret i dag. Blandt andet ser man også på, hvad digitale teknikker byder på af udfordringer og nødvendigheder. Men der er naturligvis en grænse. Hvis f.eks. en sammenslutning af kunstnere beslutter sig for at overmale eller forandre hinandens kunstværker, er det ikke ensbetydende med, at alle kunstnere skal anerkende, at dette nu er kutyme blandt alle kunstnere, og at alle skal tåle, at deres værker bliver overmalet eller forandret.

Droit moral kan ikke overdrages
En kunstner kan sælge sit kunstværk og på samme tid sælge al ophavsret, der knytter sig til værket. Det vil sige, at køberen overtager alle rettigheder til at udnytte værket i alle situationer. Men én ting følger aldrig med i sådan en totaloverdragelse, og det er kunstnerens droit moral. Droit moral følger heller ikke med, selvom det står sort på hvidt i en aftale. Den del af aftalen gælder simpelthen ikke. Der er dog undtagelser. Kunstneren kan godt aftale med køberen, at han ikke vil gøre sin droit moral gældende, når det drejer sig om enkeltstående, konkrete og afgrænsede former for brug. Men det skal altså fremgå helt tydeligt af aftalen, hvad kunstneren vil give køberen lov til at gøre med værket.

Droit moral-beskyttelsen varer i princippet evigt og er ikke begrænset til 70 år efter kunstnerens død. Dette står i modsætning til kunstnerens øvrige enerettigheder, som varer i 70 år efter kunstnerens død. Læs mere her.

Efter kunstnerens død er det arvingerne, som kan påtale droit moral-krænkelser. Når der er gået 70 år efter kunstnerens død, er det staten (pt. Kulturministeriet), som har påtaleretten. Hvis staten skal påtale en droit moral-krænkelse, skal der meget til. Kulturelle interesser skal være krænket. Det er kun få gange i historien, at den danske stat har valgt at gribe ind over for en droit moral-krænkelse.

Hvis man ønsker at bruge et kunstværk på en måde, som måske vil udgøre en krænkelse af kunstnerens droit moral, skal man henvende sig til kunstneren og bede om en tilladelse til den konkrete brug. Hvis kunstneren er repræsenteret hos VISDA, skal man henvende sig til VISDA, som i samråd med kunstneren eller dennes arvinger vil tage stilling til, om brugen kan tillades. VISDA repræsenterer mere end 160.000 danske og udenlandske kunstnere.