Billedkunstner Julie Lænkholm. Foto: Simon Klein-Knudsen
Billedkunstner Julie Lænkholm. Foto: Simon Klein-Knudsen

Brug af et kunstværk eller fotografi på en krænkende måde eller i en krænkende sammenhæng

Reglerne i ophavsretsloven om droit moral giver kunstneren ret til at forbyde, at dennes værker bruges i en sammenhæng, som er krænkende for hans eller hendes kunstneriske anseelse eller særpræg. Se også generelt om droit moral.

Når et kunstværk, et fotografi, en tegning mv. bruges på en måde eller i en sammenhæng, som må anses for krænkende, er der typisk tale om situationer, hvor brugen sætter kunstneren eller hans arbejde i et dårligt lys. Eller hvor brugen får omverdenen til at identificere kunstneren eller dennes arbejde med et produkt, en politisk holdning eller et livssyn, som kan være krænkende for kunstneren.

En krænkende brug af et værk kan altså give kunstneren et dårligt ry, ødelægge det særlige udtryk, som kendetegner kunstnerens arbejder eller forbinde kunstneren med noget, som han eller hun finder upassende eller ikke ønsker at blive identificeret med.

Uanset hvad andre synes, så er det altid kunstneren selv, som afgør, om han eller hun føler sig krænket, og om krænkelsen skal påtales.

Brug på en krænkende måde eller i en krænkende sammenhæng kan fx dreje sig om disse situationer:

  • Udstilling af et kunstværk i en sammenhæng eller i en situation, som udtrykker ringeagt for værket, latterliggør eller håner det eller på anden måde kompromitterer værket eller kunstneren bag
  • Brug af portrætbilleder på en måde, som chikanerer eller blamerer den portrætterede

Hvis kunstneren ikke på forhånd har givet sin accept, kan det også anses for en krænkelse at bruge et kunstværk i:

  • reklamer
  • politiske kampagner
  • religiøs sammenhæng

Når et kunstværk bruges som reklame for et produkt eller en serviceydelse, sker der en voldsom eksponering af værket. Omverdenen vil måske fremover se på værket som et reklamebillede og ikke som det kunstværk, det oprindeligt er. Måske får man tilmed det indtryk, at kunstneren også selv anbefaler eller billiger produktet. Det kan virke stødende på kunstneren at blive associeret et med et bestemt produkt, en tjenesteydelse eller en virksomhed, hvis kunstneren ikke har givet sin tilladelse til det. Der kan måske endda være tale om et produkt eller en virksomhed, som kunstneren personligt er modstander af.

Eksempel: En bilimportør havde i et reklamebillede opstillet en bil foran kunsthal Charlottenborg, hvor facaden på bygningen var udsmykket med et kunstværk, der bestod i, at bygningens vinduer var fyldt op med 3.500 redningsveste fra flygtninge, der havde krydset middelhavet. Med værket ville kunstneren sætte fokus på den humanitære flygtningekrise. Bilimportørens reklamebillede blev brugt i en reklamekampagne, som nåede ud til mere end 200.000 personer. Bilimportøren blev dømt til at betale 1,75 mio. kr. i erstatning til kunstneren. Domstolen vurderede bl.a., at den reklamemæssige anvendelse medførte en vis risiko for udvanding af kunstneren ”brand”.

 Som nævnt er det altid kunstnerens – eller arvingernes – egen beslutning, om der er sket en krænkelse, og om der skal gøres en sag ud af det. I en retstvist vil det dog blive afgjort på et konkret og objektivt grundlag, om der er sket en droit moral-krænkelse.

Brug af kunstværker, fotografier, tegninger osv. – uden kunstnerens accept – på foldere, plakater og andet materiale med politiske budskaber eller brug i kampagner for politiske partier vil normalt også udgøre en krænkelse. Her gælder det, ligesom når et værk bruges i reklamer, at kunstneren risikerer at blive identificeret med eller sat i forbindelse med de politiske udsagn eller det politiske partis holdninger, hvilket kan skade hans eller hendes kunstneriske anseelse.

Brug af et værk i religiøs sammenhæng – uden kunstnerens accept – kan også være udtryk for en krænkelse, hvis værket bruges til at missionere for eller på anden måde forsøge at udbrede en bestemt religion eller trosretning. Det kan også være krænkende at udstille et værk med et religiøst indhold i en sammenhæng, hvor man håner eller latterliggør den religion, værket er udtryk for.

En krænkelse kan også opstå i forbindelse med portrætter, hvor brugen af værket handler om at forsøge at håne, udstille eller latterliggøre den portrætterede. Droit Moral beskytter altså ikke alene kunstneren og kunstværket, men i sådan en situation også den portrætterede. Denne beskyttelse bygger på nogle af de samme grundtanker, som senere er blevet tilføjet persondatalovgivningen og handler om, at man har retten til, at ens eget portrætbillede ikke må misbruges.

Eksempel: En kunstner havde ved brug af digital billedmanipulering indsat et portrætfotografi af en forfatter på en nøgen kvindekrop i en fotocollage. I collagen var den nøgne kvinde omgivet af nøgne mænd i en stærkt pornografisk sammenhæng. Kunstneren havde beskåret portrætfotografiet, så det kun var forfatterens ansigt, der var indsat i collagen. Fotografen havde med tilladelse fra bestilleren og den portrætterede lagt portrætfotografiet på sin Facebook-side, og det var herfra, kunstneren havde kopieret fotografiet til collagen. Fotografen fik medhold i – blandt andet – at hendes fotografi var blevet gengivet i en krænkende sammenhæng – en collage med et stærkt pornografisk indhold – og at gengivelsen dermed var en krænkelse af fotografens droit moral.

Det er nødvendigt at se ophavsrettens regler om beskyttelse mod krænkelser i sammenhæng med hensynet til beskyttelse af ytringsfriheden og adgangen til fri og åben debat samt til at kritisere.

Derfor er der en række situationer som efter lov og retspraksis normalt ikke anses for en krænkelse. Dette gælder fx:

  • Brug i satire eller parodier. Fx i bladtegninger eller internet memes
  • Kritik af værker eller kunstnere forudsat at kritikken er tilstrækkeligt saglig og ikke har karakter af chikane
  • Visning af skamferede eller ødelagte værker hvor dette har nyhedens interesse

Grænsen mellem den tilladte og den krænkende brug kan sommetider være hårfin, og derfor har de konkrete omstændigheder tit stor indflydelse på udfaldet ved retssager.

I sagen om porno-collagen (beskrevet ovenfor) kan det således godt have haft en stor betydning for afgørelsen, at brugen ikke blot krænkede fotografens ophavsrettigheder, men også var voldsomt fornedrende overfor den portrætterede, som optrådte med sit udklippede ansigt i collagen.

Man ser af og til eksempler på, at kunstnere skamferer eller ødelægger andre kunstneres værker som led i en kunsthappening. Dette vil formentlig i de fleste tilfælde ikke være en krænkelse. Der er generelt vide rammer for den kunstneriske proces og skabelsen af nye værker. Men det kan være en svær afvejning, og det er næppe muligt at opstille en facitliste for, hvor langt man kan gå som kunstner.

Det er kun naturligt, at grænsen mellem krænkelse og det tilladte hele tiden flytter sig for at følge med tidens normer og tekniske muligheder. Internet memes er et godt eksempel: Et internet meme er et digitalt billede, som forsynes med en humoristisk tekst eller ændres på en humoristisk måde. I mange tilfælde helt udenfor den oprindelige kontekst. Billedet spredes derefter på internettet, fx gennem sociale medier. I dag anses internet memes som en helt naturlig del af internettet. Men var de samme ”værker” blevet skabt for 100 år siden på tryk, ville mange af dem sandsynligvis være blevet anset for krænkende.

Læs mere om:
Hvem kan påtale en droit moral-krænkelse
Hvor længe varer droit moral-beskyttelsen
Kan kunstneren overdrage eller frafalde sin droit moral