Kunstner: Lise Malinovsky. Fotograf: Simon Klein-Knudsen.
Kunstner: Lise Malinovsky. Fotograf: Simon Klein-Knudsen.

Kreditering – en del af kunstnerens droit moral

Ophavsmandens navn skal angives, når man udstiller eller gengiver et kunstværk eller et fotografi. Det er en ret, ophavsmanden har ifølge ophavsretsloven, og som han eller hun kan forlange bliver overholdt.

Man kalder det for ”navneangivelsesret” eller mere populært: Kreditering.

Kunstnerens krav på at blive krediteret hører under reglerne om Droit Moral.
Læs om droit moral generelt her.

Enhver, som har besøgt en udstilling af kunst eller fotografi, kender de skilte, som er anbragt ved siden af de udstillede værker og oplyser om, hvem kunstneren er. Medmindre der er tale om en soloudstilling, vil publikum være dårligt oplyst og sandsynligvis i vildrede med, hvem der ophavsmand til de enkelte værker, hvis kunstneren ikke var krediteret på disse skilte.

Offentligheden har grundlæggende en kulturel og praktisk interesse i at få oplyst, hvilken kunstner eller fotograf, der er ophavsmand til de billeder, vi møder – ikke bare på udstillinger og ude i byrummet, men lige så meget i aviser, tidsskrifter, bøger, hæfter, foldere, på hjemmesider og sociale medier. Kreditering sender samtidig et signal om, at der står et menneske af kød og blod bag billedet, og at denne ophavsmand står inde for sit værk og er villig til at lægge sit navn til det værk, han eller hun har skabt.

Billedskaberne selv har både en personlig og en økonomisk interesse i at blive krediteret i forbindelse med deres værker. For det første bliver offentligheden i stand til at knytte kunstnerens eller fotografens navn sammen med billedet. Det bidrager til at dokumentere ophavsmandens kunstneriske virke og produktion, men det er også med til at gøre billedskaberen kendt og give ham eller hende et renommé. Det øger kunstværkernes markedsværdi og fremmer efterspørgslen af nye værker.

En anden økonomisk interesse knytter sig de vederlag, som billedskaberne modtager fra kollektive aftaler om brug af billeder. Det er aftaler, som VISDA og VISDA’s udenlandske søsterselskaber har indgået med undervisningsinstitutioner, museer, forlag, virksomheder, offentlige institutioner, tv-stationer m.fl. om brug af alverdens kunst og fotografi i analoge og digitale medier og på tv. For at den enkelte kunstner og fotograf kan modtage korrekte vederlag for den brug af hans eller hendes værker, der knytter sig til disse aftaler, er det vigtigt, at den enkelte bruger krediterer billedskaberen sammen med billedet.

Det er ikke bare dårlig oplysning at lade være med at kreditere. Det kan også være i strid med ophavsretsloven.

Ifølge ophavsretsloven skal kreditering ske ”i overensstemmelse med god skik”. Det betyder, at der kan være forskel på, hvordan man krediterer ophavsmanden i forskellige typer af medier. I nogle brancher er der en sædvane, som baserer sig på, hvad der rent faktisk kan lade sig gøre.

Det skal dog ikke forstås sådan, at enhver opstået sædvane er god skik. Det har fx ikke nogen betydning for opfyldelse af kravet, om kreditering er besværlig eller koster brugeren nogle penge. Der skal altid krediteres efter en rimelig og hæderlig handlemåde.

I praksis betyder kravet om kreditering, at man skal angive ophavsmandens navn i nær tilknytning til værket. Det gælder, både når et originalt værk udstilles, og når et værk gengives i fx en bog, et tidsskrift, på en plakat, på en hjemmeside på internettet eller på et socialt medie.

I bøger, aviser og tidsskrifter kan krediteringen ske ved siden af eller under gengivelsen af billedet. Der kan også krediteres i selve teksten til billedet. Kreditering kan også anføres i en billedliste i bogen. En god kreditering ser således ud:

Fotograf: Hans Hansen
eller
© Hans Hansen

Hvis ophavsmanden bruger synonym, er det synonymet, der skal bruges ved kreditering.

Et værk kan godt have flere end én ophavsmand, der skal krediteres. Fx har et fotografi af en ophavsretligt beskyttet skulptur typisk to ophavsmænd, nemlig kunstneren, der har udført skulpturen, og fotografen, der har affotograferet skulpturen og gjort et særligt stykke arbejde for at lys og skygge er rigtig. Ved gengivelse af sådanne værker skal der krediteres således:

© Anders Andersen. Fotograf: Hans Hansen.

I en bog, som har en gennemgående illustratorer, vil det være tilstrækkeligt, at det på bogens forside og i kolofonen fremgår, at bogen er illustreret af den pågældende tegner. Men hvis nogle af illustrationerne senere bliver brugt løsrevet fra den oprindelige bog, skal de enkelte illustrationer påføres illustratorens navn, for at kravet om kreditering er opfyldt.

I en tv-udsendelse vil det i mange situationer virke forstyrrende, hvis der skal navngives skriftligt eller mundtligt, samtidig med at et kunstværk vises. I tv-udsendelser er det derfor sædvane – og anses for at være i overensstemmelse med god skik – at krediteringen sker i rulleteksterne.

På internettet og intranet skal billedskaberens navn også anføres i nær tilknytning til billede. Her kan man fx også benytte sig af mouse-over.

I digitale billeder har ophavsmanden i mange tilfælde indsat sit navn som en del af billedfilen i de såkaldte ’metadata-felter’. Disse copyright-linjer skal respekteres, og det er i strid med ophavsretsloven at fjerne sådanne oplysninger.

Hvis man som bruger trækker billedet ud af sin oprindelige sammenhæng, hvorved den oprindelige, omgivende tekst forsvinder, er man ikke dermed fritaget fra at kreditere ophavsmanden. Man skal altid overholde kravet om navneangivelse af ophavsmanden og derfor selv sørge for at skrive kunstnerens ellers fotografens navn ved billedet.

Kravet om kreditering gælder også, selvom brugen hører ind under en af ophavsretslovens regler om fri brug, dvs. ved omtale af en dagsbegivenhed, ved gengivelse af kunstværker i det offentlige rum eller ved gengivelse i videnskabelige eller kritiske fremstillinger/præsentationer.

VISDA stiller i alle aftaler med brugere altid krav om kreditering.

VISDA anbefaler også, at billedskabere bruger følgende copyright-linje i forbindelse med al gengivelse af deres billeder:

© [Kunstnerens Navn]

Ligesom de øvrige bestemmelser om droit moral udløber kravet om kreditering ikke efter 70 år efter ophavsmandens død.
Læs mere om ophavsrettens varighed her.

Læs desuden mere om:
Hvem kan påtale en droit moral-krænkelse?
Hvor længe varer droit moral-beskyttelsen?
Kan kunstneren overdrage eller frafalde sin droit moral?